Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Information i forbindelse med Coronavirus

På denne side vil I altid kunne læse seneste nyt i forbindelse med Coronavirus og Skrøbelev Skole.

På Skrøbelev Skole er der nu normal undervisning hver dag fra 8.00-15.00. Herudover er der åbent i SFO morgen og eftermiddag for tilmeldte elever.

Hermed udpluk af nogle vigtige spørgsmål og svar vedr. et mere åbent samfund fra Børne- og Undervisningsministeriet. Flere spørgsmål/svar og information kan findes på deres hjemmeside.

Må skolerne modtage besøgende, fx forældre?
Ja. Skolen kan modtage besøgende, fx forældre. For at reducere smittefare er det afgørende, at alle – både ansatte, elever og besøgende – følger de til enhver tid gældende generelle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om god hygiejne, afstand, mv.

Må skoleklasser tage på lejrskole?
Ja. Skoleklasser kan godt som en del af undervisningen tage på lejrskole.

Som alle andre skoleaktiviteter er det afgørende, at de til enhver tid gældende generelle anbefalinger om god håndhygiejne, rengøring m.v. fra Sundhedsstyrelsen bliver fulgt. Derudover er det vigtigt, at anbefalingen om 1 meters afstand så vidt muligt også overholdes i forbindelse med sovepladser, så det sikres, at elever ikke ligger for tæt op af hinanden i fx sovesale eller telte.

Nyttige råd:

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

 

Fra 26. November 2021:
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til de 5-11 årige.

 https://www.sst.dk/da/Covid-vaccination-5-11aar

Fælles information fra myndighederne
På www.coronasmitte.dk samles oplysningerne fra en række danske myndigheder. Her er blandt andet afsnittet ’Seneste nyt fra myndighederne’.
Telefonnummer til myndighedernes fælles hotline er 70 20 02 33