Neuroaffektiv metode i praksis 

Metoden anvender vi løbende i praksis, da den er integreret som en naturlig del af vores hverdag. Gennem denne metode er vi nysgerrige på børnenes første leveår sammenholdt med barnets adfærd. Vi ser på den udvikling, der finder sted fra 0 mdr til ca 4 års alderen og forsøger at vække evt mangler fra dette stadie

Den menneskelige hjerne er designet til at indgå i relationer. Instinktet siger mennesket, at det skal koble sig på relationen mor/barn. Gennem sammenkoblingen kan der skabes trivsel i form af mad og omsorg. Udviklingen sker gennem det nervesystem vi kobler os på. Gennem neurobiologiske systemer åbner barnet op for udvikling gennem berøring, det er her der skabes en hverdag og der åbnes op for kærligheden. Hormonet Oxytocin overdoseres ved fødslen til forældrene. Hormonet gør, at barn/forældre gerne vil i kontakt. Hormonet fremmer social adfærd og kærlighed og er et hormon barnet har behov for i små doseringer flere gange dagligt. Omsorgssvigtede børn er i underskud af Oxytocin eller har af den ene eller anden årsag lukket ned for at kunne modtage stoffet. Det er her den neuroaffektive metode kommer i spil. 
Vi støtter børnene/de unge i en udviklingsproces gennem kreative tilgange, så børnene/de unge får muligheden for at udvikle sig til at kunne indgå i tætte relationer med andre, udvikle selvregulerings-processer, og dermed udvikle en personlighed med en høj mentaliseringskapacitet. Dette er i sidste ende forudsætningen for, at børnene/de unge bliver i stand til at opnå en tryg tilknytningsrelation, som kan gives videre til næste generation.

Vi som “karavaneførere” arbejder med en passende autoritet, imødekommenhed og kreativitet, skaber den tryghed, der skal til for at give børnene/de unge mod og håb til at gennemgå en forandringsproces, så de kan udvikle deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Emotionelle kompetencer og selvregulering udvikles gennem interaktioner med andre, og ikke gennem kognitiv læring.
Megen menneskelig læring starter gennem rytme og sansemotorisk træning, og leg har en overordentlig stor betydning for udvikling af vores følelsesmæssige, personlighedsmæsssige og sociale kompetencer, bl.a. hvordan vi synkroniserer os med hinanden.
Legen er ligeledes vigtig for udvikling af mentaliserings-kompetencer. 
Når et barn/ung ikke har udviklet mestringsstrategier til at begå sig blandt jævnaldrende, er det vigtigt, at de voksne er i stand til at se, hvordan og hvornår det har brug for støtte.

Der arbejdes/udvikles ud fra den treenige hjerne:  

• Reptilhjernen ( krybdyrhjernen ) - det autonome niveau
• Pattedyrhjernen - det limbiske niveau
• Menneskehjernen - det præfrontale niveau
   

1. Afstemning på det autonome niveau: Barnet/den unge støttes gennem aktivering af nysgerrighed, motorisk synkronisering, musikalsk vekslen mellem energiske og rolige nære aktiviteter, afspænding, evt. gennem at blive holdt om og “rummet i et felt”.
2. Afstemning på limbisk niveau: Barnet/den unge støttes gennem følelsesmæssig markeret spejling, afstemning og dyadiske kropslige lege med arousal-øgning og “fordøjelses-pauser” i interaktionerne og med fokus på jeg-du.
3. Afstemning på præfrontalt niveau: Sammen med de voksne sprogliggøres erfaringen af, hvordan oplevelser og aktiviteter sanses og føles i kroppen. De voksne støtter og bekræfter det i gennem sproglig dialog. 

Der arbejdes med intervention ud fra barnets/den unges nærmeste udviklingszone.
I den voksnes udviklingsarbejde med børnene/de unge er det vigtigt at have fokus på sin egen selvagens (sin egen personlighed). Den har betydning for ens evne til at indgå i relevante samspil med andre mennesker, så der kan skabes en oplevelse af samhørighed. Relationen med den voksne har stor betydning for barnets/den unges evne til selvregulering.

Theraplay står for den intensive, engagerende interaktive leg som et middel til at fremme psykisk udvikling.
Theraplay består af fem dimensioner: Struktur - Engagement - Omsorg - Udfordring - Legelyst. Hertil arbejdes der med forskellige theraplay-inspirerede lege. I gruppebaseret Theraplay (social træning) er der tre eksplicitte regler og én implicit regel.

Eksplicit: Ingen skrammer - Hold sammen - Hav det sjovt.

Implicit: Den voksne har styringen.

Den voksne, som “karavanefører” må efterleve og håndhæve reglerne for at skabe en tryg accepterende oplevelse, der er kendetegnet ved følelsesmæssig kontakt.
Når børn føler sig trygge med en voksen, falder deres arousalniveau. Deres indre ubehag og uro mindskes, og de begynder at udtrykke deres behov og er hurtige til at udnytte genoprettelsen af fysisk sikkerhed til at skabe muligheder for selvhelbredelse.

“For at opnå selvregulering må “karavaneføreren”/gruppelederne gøre oplevelsen af tryghed så håndgribelig som muligt gennem fysisk nærvær, toneleje, lydhør gestik, sammenfald mellem indre tilstande og ydre udtryk/handlinger, klare instrukser og øjenkontakt”. 

Relationen  

Omsorgssvigtede børn er som nævnt i underskud af Oxytocin, hvorfor vi i vores arbejde, finder det vigtig at skabe stærke relationer til barnet. De stærke relationer, stimulerer Oxytocin, men det gør varme, støtte og kærlighed også. Arbejdet med relationen afhænger af, i hvilken grad barnet er skadet. Se eksempler i nedenstående skema.

Regulering af arousal

I arbejdet med traumatiserede/ omsorgssvigtede børn, arbejder vi med arousalregulering. Barnets arousal opleves ofte meget høj eller modsat for lav. Her arbejder vi med regulering og hjælper barnet til på sigt selv at kunne regulere denne. For at fastholde barnet i dets Comfort zone arbejder vi indenfor “zonen for nærmeste udvikling”. 
Et langt stykke hen ad vejen er barnet styret af egne behov, hvorfor barnet skal opdage at det har brug for verden.
Se eksempler i nedenstående skema.

Aktiviteter til regulering af barnet 

Gennem hverdagens faglige og sociale gøremål laver vi forskellige kortvarige aktiviteter. Ved hjælp af øvelserne aktiverer vi det, vi gerne vil udvikle på. Med små tiltag, flere gange dagligt, vækker vi barnet i stadiet 0 mdr til 4 års alderen, alt efter hvor vi ønsker at udvikle. Vi aktiverer det, der skal udvikles, det der ikke skal udvikles, berøres ikke. Dagligt arbejder vi med gentagelser. 

Hjernen er plastisk, hvilket fortæller os, at hjernen forandrer sig gennem hele livet, derfor kan vi gennem gentagelser, tydelig struktur og genkendelighed udvikle på barnets problematikker. 
Se eksempler i nedenstående skema. 

Eksempel på små aktiviteter, hvor relationsdannelse og arousalregulering sættes på ugeskemaet. Tiltagene skal laves drypvis hen over dagen for at det giver en effekt. 

Et ugeskema kunne se således ud: