Børnefællesskaber

Måske tror vi, at det at gå i skole, lære at læse og skrive, er det vigtigste for vore børn, men læring er mange ting. Børnerådet har udarbejdet en rapport “Det Gode Børneliv”, hvor man spurgte ind til et godt skoleliv. Her var punkter som venskaber, sammenhold og tryghed det vigtigste for børnene. 

Vores børn kan have svært ved at opsøge og vedligeholde venskaber - og ofte er det begrænset til relationer i deres egen familie. Det er ikke særlig udviklende, kun at spejle sig i egen familie,  og de har som alle børn og unge brug for, at møde andre mennesker som de kan spejle sig i for derigennem, at kunne udvikle sig til det voksne menneske de gerne vil være. Vore elever får måske slet ikke det valg, hvis ikke skolen hjælper dem.

“ Børn trives i fællesskaber, hvor de deltager aktivt og har sociale roller, og hvor samværet er meningsdrevet, således at børnene oplever sig selv som betydningsfulde for den organisation og det lokalsamfund, de er en del af. 

For børn med forskellige former for vanskeligheder ses det, at etableringen af venskaber er begrænset, deltagelsen i det sociale samspil er reduceret både kvantitativt og kvalitativt, deres status er lavere, de betegnes sjældent som populære, andre børns syn på dem er negativt, og de gensidige forventninger er begrænsede – og derved begrænsende for udviklingen. Konsekvenserne er oplevelse af marginalisering og ensomhed, hvilket er bekymrende i forhold til både læring, motivation, trivsel og udvikling generelt. 

Børn med og i vanskeligheder er i risiko for at udvikle en lav faglig og social selvopfattelse. Afdækningen viser, at de profiterer af støtte til at opbygge en meningsfuld kontakt, sociale relationer og venskaber i deres børnegruppe. De profiterer af at indgå i et fællesskab, hvor forskellighed ses som en berigelse, der fremmer trivsel og inklusion. I et sådant fællesskab kan individuelle opgaver udføres i samarbejde mellem børn og med inddragelse af de samlede færdigheder og viden. Deltagelse i gruppeaktiviteter viser sig at være støttende for udviklingen af positive relationer mellem alle børn, og afdækningen viser, at børn med særlige problemstillinger trives bedre i sammenhænge, hvor der forekommer forskellige former for aktiviteter og interaktionsformer. 

Opbygningen af udviklende børnefællesskaber kommer ikke af sig selv. Det kræver en vilje på børns vegne kombineret med en opmærksomhed på børnenes intentioner og interesser”.

Af Jørn Nielsen, dele af kap. 25 “ Børnefællesskaber som en del af noget større - og som et svar på individorienterede løsninger “ -  fra bogen ” Udsatte børn og unge - en grundbog”, Hans Reitzels Forlag.