Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bevægelse

Bevægelse

På Skrøbelev Skole arbejder vi med begrebet bevægelse meget bredt. Her tilsigter vi en forståelse for bevægelse som aktiviteter, hvor børnene er aktive og alle elever har to udepauser dagligt, hvor der organiseres forskellige lege og aktiviteter. Det kan være cykling, løbehjul, rulleskøjter, mooncar, fodbold, stikbold, hockey, løb m.m. til aktiviteter, der ikke nødvendigvis er i en aktivitet med høj intensitet.

I hverdagen arbejder vi desuden med skemalagte bevægelsesformer som kan reducere elevernes stressniveau, fx mindfulness, massage og rytmelege med afsæt i social træning.

I idrætsundervisningen, og i vort fokus på bevægelse, arbejder vi med inkluderende og udviklende læringsmiljøer, som kan være med til at sikre, at alle elever får mulighed for at erfare, lære og opleve en forståelsen for sig selv som del af et forpligtende fællesskab. Det gælder f.eks.i holdspil, samarbejdskrævende aktiviteter og identitetsskabende fysiske aktiviteter.

For at kunne indgå i disse fællesskaber får eleverne gennem idræt en mulighed for at arbejde med og udvikle deres egne evner, samt forstå deres egne grænser og individuelle forudsætninger, for at indgå i idrættens mange forskelligartede fællesskaber. Det indebærer bl.a. at vi deltager i sociale og aktive arrangementer, når vi deltager til Langelandsk bolddag, Gamle lege, O-løb og Kidsvolley-, M-Bold- og Høvdingebold-turneringer m.m.  

Hvorfor tilstræber vi et fokus på fysisk aktive elever?

Der er mange gode grunde til at være fysisk aktiv. Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer elevernes sundhed, giver velvære og kan øge livskvaliteten. Motion gør bl.a. vores elever bedre til at løse problemer, tænke logisk og bruge hukommelsen og dermed opnå kompetencer til at løse opgaver hurtigere og bedre:

  • Fysisk aktivitet forbedrer kognition - det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
  • Fysisk aktivitet kan være et redskab til positivt at udvikle mentale, emotionelle og sociale processer.
  • Fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring.
  • Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning fremmer læring.

Derfor sætter vi på Skrøbelev Skole fysisk aktivitet og glæde ved at lege og bevæge sig i højsædet, da vi arbejder på at give eleverne fagligt gode idrætsoplevelser med sjove udfordringer, så hverdagen ikke forbliver stillesiddende.

Derfor tilbyder vi vores elever:

  • En nyrenoveret gymnastiksal og redskaber til en god og alsidig idrætsundervisning og bevægelse i dagligdagen
  • En  legeplads med klatrelandskab, gynger, fiskekutter og BMX bane.
  • BMX'ere, mountainbikes, Fleckere, Drifters, løbehjul, ramper m.m.
  • Pannabane til fodbold og hockey, squareball baner og en basketbane.
  • Skemalagt samlæst idræt med Nordskolen for vore ældste elever. I indesæsonen er vi i Nordlangelandshallen eller Nordskolens gymnastiksal. I sommerhalvåret er vi udendørs på Nordskolens sportsplads.
  • Deltagelse i idrætsaktiviteter for de langelandske skoler - skoleidræt i samarbejde med Nordskolen

 

Idrætsaktiviteter 2019-2020

Aktivitet

August

1.kl. Idrætsdag Ørstedskolen

September

5. kl. M-boldstævne Ørstedskolen

November

3. og 4. kl. Badmintonstævne Ørstedskolen

December

5. og 6. kl. Kidsvollystævne Ørstedskolen

Februar

5.kl. Langelandske bolddage Ørstedskolen

Februar

4.og 5.kl. Høvdingeboldstævne Ørstedskolen

Marts

3.kl. Hockeystævne Nordskolen

Maj

4. og 6. kl. Fodboldstævne Humble skole

Maj

2. og 3. kl. Fodboldstævne Kassebølle Friskole

Juni

6. kl. O-løb arr. Nordskolen Gl. Hou skole